Kom ind og se de nyopførte boliger i Nykøbing

Nykøbing Mors Andelsbolig Forening er nu klar til at fremvise de nye boliger i byggeriet Klosterparken i Nykøbing.

Det sker ved et Åbent Hus-arrangement nu på lørdag, hvor alle interesserede er inviteret indenfor i tidsrummet kl. 13.00-16.00 i lejlighederne Klosterparken 8A og 8B i Nykøbing.

De ni nye boliger, der blandt andet har udsigt over Limfjorden, har kostet 19 mio. kroner at opføre og er de første nybyggede lejligheder i Nykøbing Mors Andelsbolig Forening de seneste godt 20 år.

– Det er blevet et utroligt flot byggeri, som vi glæder os til at vise frem før, de nye beboere flytter ind, siger Peter Nicolas Pedersen, der er forretningsfører for Nykøbing Mors Andelsbolig Forening.

Byggeriet er tegnet af Arkitektgruppen Limfjorden i Nykøbing, og er opført af lokale håndværkere.

De første seks familier flytter ind den 1. november 2018 , og de sidste tre den 1. januar 2019.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter
Top