Kollerup efter “brutal” DF-fyring: Thy og Mors kan blive taberen i den sag

Det mangeårige folketingsmedlem for Thy og Mors, socialdemokraten Simon Kollerup, ærgrer sig over DF-toppens fyring af Anette Svindborg som folketingskandidat.

– Det er Thy og Mors, der taber, når DF på den måde afgør, at der bliver færre kandidater at vælge imellem her fra vores område. Mange DF’ere vil gerne stemme lokalt til folketingsvalget, og det kan de ikke med DF nu, siger Simon Kollerup og uddyber.

– Jeg ved gennem mange år, hvor meget det rent faktisk betyder, at vi har lokale stemmer på Borgen, og den mulighed har Dansk Folkeparti nu taget væk fra Thy og Mors med fyringen af Anette. Vi kunne have fået et fint samarbejde på Borgen om lokale sager. 

Ud over at det er et politisk tab for lokalområdet påvirkede fyringen af Anette Svindborg også Simon Kollerup på en anden måde.

– Som person blev jeg ked af at se en af mine lokale kollegaer, der ligesom jeg selv har gået og forberedt sig, brugt tid og kræfter, bare sådan blive fyret af toppen i sit eget parti på den måde. Jeg synes, det er brutalt. Så jeg skrev faktisk en besked til hende, for jeg tænkte, at hun nok havde brug for en venlig tanke og opbakning sådan en dag. Det tror jeg, vi alle ville have brug for i den situation, siger Simon Kollerup.

Ved folketingsvalget i 2019 fik Dansk Folkeparti 10% af stemmerne i Thistedkredsen. Socialdemokratiet fik 35,3%.

Læs også:

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.