Koldby vil have en friskole

Hvis folkeskolen i Koldby bliver nedlagt eller bliver en afdelingsskole, kommer der en friskole i stedet. Det står klart efter, at en undersøgelse blandt 74 børnefamilier viser, at 86% af dem i stedet vil have en friskole, skriver Thisted Dagblad.

Derfor har man nu indkaldt til stiftende generalforsamling for Koldby Friskole den 3. december i Koldby Borgerhus.

Selvom meget tyder på, at Thisted Kommune kun piller minimalt ved skolestrukturen, sætter man alligevel forarbejdet igang, da der er en lang række ting, der skal på plads hurtigst muligt.

Gruppen satser på at overtage de nuværende skolebygninger fra kommunen til den nye friskole.

Forfatter

Related posts

Top