Knivstikkeri i Østerild: Kvinde stak sin kæreste i ryggen

Midt- og Vestjyllands politi fik kort før kl. 21 torsdag aften en voldsom melding fra Østerild i Thy: En kvinde havde stukket sin 41-årige kæreste med en kniv:

– Kvinden er på besøg hos sin kæreste. De bliver uenige om et eller andet, og så henter hun en kniv og stikker ham i ryggen, forklarer Carsten Henriksen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands politi, til TV MidtVest.

Manden blev hurtigt fløjet med helikopter til behandling på Aalborg Universitetshospital, men er uden for livsfare.

Den 42-årige kvinde, der kommer fra Aarhus, er nu anholdt af Midt- og Vestjyllands politi, der vurderer, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør.

– Der mangler stadig lidt efterforskning. Sagen overgår til lokalpolitiet i Thisted, og så arbejder de videre med den, forklarer vagtchefen.

Kendt af Politiet
Han er ikke bekendt med, hvordan den 42-årige kvinde forholder sig til sagen, eller hvad kæresteparrets uenigheder drejede sig om.

Kvinden har tidligere været i politiets søgelys for en række lovovertrædelser af forskellig karakter.

OPDATERET: Kvinden er varetægtsfængslet frem til den 24. marts 2017

Foto : Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top