Knallertfører stak af fra sammenstød

Politiet leder efter en knallertfører, som flygtede fra stedet efter han påkørte en personbil i Nykøbing fredag morgen.

Påkørslen skete kl. 08.15 da en 42-årig lokal mand kom i sin bil kørende ad Nørrebro, hvor han skulle svinge til venstre. I den forbindelse blev han påkørt bagfra af knallerten.  Føreren valgte dog som nævnt at køre fra stedet, uden at give sig selv til kende.

Den 42-årige har fortalt politiet, at der knallertføreren var en mand, som var iført mørkt tøj samt en hjelm med røde og gule striber. Knallerten, som var sort, manglede skjoldene foran. Knallerten var desuden ikke ind-registreret, og må derfor formodes at være uden den lovpligtige ansvarsforsikring.

Der skete kun materiel skade ved sammenstødet.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top