Klitmøller-spejdere samler penge ind til handicappede børn i Afrika

Det Danske Spejderkorps i Klitmøller gør i denne uge en særlig indsats for en gruppe marginaliserede børn.

I hele denne arbejder spejderne nemlig for at tjene penge, som skal være med til at skabe bedre inklusion for børn med udviklingshandicap i Ghana.

Derfor udfører de yngste spejdergrupper hele ugen havearbejde, vinduespudsning og hundeluftning for en skilling, som doneres til at sikre de afrikanske børn bedre forhold.

Netop pligten overfor andre er en vigtig værdi, som man tror og håber, at de unge spejdere tager med sig videre i livet, fortæller Jane Bauer, gruppeleder ved Det Danske Spejderkorps i Klitmøller.

– Pligten over for andre er en vigtig spejderværdi. Man er ikke kun sig selv nærmest, men skal vise samfundssind. Det kan også være, at hjælpe til derhjemme eller være besøgsven på plejehjemmet, men her har vi mulighed for at række endnu længere ud. Jeg håber alle får en god oplevelse, og går lidt mere oplyste hjem, siger hun.

Forfatter

Related posts

Top