Det danske modebrand Klitmøller Collective udvider nu sin tilstedeværelse i Skagen med en ny, central butik på Sct. Laurentii Vej 47A ved Viggo Hansens Plads, skriver Skagennyt.dk.
Butikken åbnede lørdag den 9. maj og bliver fremover brandets primære adresse i byen. Samtidig fortsætter den eksisterende butik på havnefronten som outlet frem til 31. oktober.
Efter åbningen i Skagen i foråret 2024 har byen fået stor betydning for virksomheden, der nu rykker endnu tættere på byens handelsliv, caféer og sommergæster.
Brandet er kendt for sit tætte bånd til havet, naturen og livet ved den danske vestkyst, og netop derfor passer Skagen naturligt ind i fortællingen om rå natur og enkelt design.
Den nye placering midt i gågaden skal samtidig styrke sommerens handelsliv i Skagen, hvor både turister, sommerhusejere og lokale ventes at fylde bymidten de kommende måneder.
Klitmøller Collective blev grundlagt i 2013 af Robert Sand og har i dag mere end 25 ansatte. Brandet driver allerede butikker i de danske kystbyer Klitmøller, Nørre Vorupør og nu altså to butikker i Skagen.
Foto : Skagennyt.dk






