KlimaNet – ny Grøn Portal på Mors

Det seneste nyskabende tiltag er KlimaNet – en ny grøn digital platform.

I Klimanetværket arbejder virksomhederne individuelt med deres ESG-rapporter. Netværket hjælper med at dele ny viden om klima og grøn omstilling, grøn forretningsudvikling, klimaregnskab og tilskudsprogrammer samt ”åbent klimakontor” – alt sammen med det formål at bidrage til styrkelse af virksomhedernes vækst og konkurrenceevne. Klimanetværket er fortsat åbent for interesserede virksomheder.

”Gennem vores klimanetværk og den grønne portal ”KlimaNet” har vi store ambitioner om at aktivere projekter inden for vedvarende energi og cirkulær økonomi, herunder etableringen af en genbrugsbørs for vores netværksdeltagere,” fortæller erhvervschef Susanne Toftegaard Hansen. 

Grøn omstilling et strategisk fokusområde

I Morsø Kommunes klimahandlingsplan er det beskrevet at Morsø Kommune samarbejder med Morsø Erhvervsråd om omstilling af energiforbruget i industri- og erhvervsvirksomheder til klimaneutrale energikilder. Konkret skal der arbejdes med energieffektivisering og udnyttelse af overskudsvarme, elektrificering af produktionen, opsætning af solceller på tagflader mv.  

Hos Morsø Erhvervsråd er klima og grøn omstilling af industri og erhverv et strategisk fokusområde, og vi arbejder målrettet med at understøtte de lokale virksomheder i at blive klimaneutrale inden udgangen af 2030 jfr. målet i klimahandlingsplanen. 

Arbejdet med klima og grøn forretningsudvikling har taget udgangspunkt i et Bliv Klima-Parat kompetenceudviklingsforløb og efterfølgende etablering af Morsø Erhvervsråds Klimanetværk. Erhvervsrådet har samtidigt styrket indsatsen med en faglig koordinator; Erik Wind, med det formål at kunne levere og sikre højt kvalificeret viden og sparring på området.  Det er Erik Wind, der har løst opgaven med udvikling og implementering af KlimaNet.

Deltagelse i Morsø Klimaråd

Erhvervsrådet deltager ligeledes aktivt i kommunens klimaråd, hvor man bidrager til ambitiøse målsætninger og understøtter udbygningen af vedvarende energi samt generel bæredygtig lokal udvikling.

Målet er at bidrage markant til kommunens klimahandlingsplan med en vision om at opnå et CO₂-neutralt erhvervsliv inden udgangen af 2030.

“Hos Morsø Erhvervsråd er man optaget af at fremme en bæredygtig fremtid for erhvervslivet, øen og lokalsamfund. Vi tror på, at vi gennem samarbejde og innovative løsninger kan skabe en positiv indvirkning på miljøet og i fællesskab bidrage til en grønnere fremtid”, lyder det i en pressemeddelelse.

Morsø Erhvervsråd har valgt at anvende Microsofts SharePoint, som allerede i dag anvendes af mange organisationer til at lagre, organisere, dele og skabe adgang til information sikkert. 

Indhold og billeder : Morsø Erhvervsråd

af Redaktionen

Relaterede artikler

Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read
Thy, Topnyheder

Afviser kritik fra Forældrebestyrelsen for Bedsted Skole

Udvalgsformanden understreger, at beslutningen er svær, men nødvendig for hele kommunens skolevæsen
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Mors-Thy Færgefart kræver statsstøtte til genvejsfærger

Feggesund-overfarten er i økonomisk krise, efter Thisted Kommune har truet med at trække sig ud af samarbejdet, hvis ikke der kan forhandles en ny aftale med Morsø Kommune.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.