KIWI i Thisted ramt af asyl-tyverier

Den seneste tid har Ekstra Bladet og andre medier beskrevet, hvordan asylansøgeres hærgen i Netto i Allerød har skabt store vanskeligheder for supermarkeder i byen.

Kiwi i Thisted er placeret blot få meter fra Beredskabscenter Nordjylland, der lige nu huser omkring 360 asylansøgere.

Og i løbet af sommeren har butikstyverier skabt problemer for det lokale supermarked, skriver Ekstra Bladet.

 

– Vi har også problemer i vores butik, og vi arbejder naturligvis tæt med politiet og asylcenterets ledelse for at komme det til livs, siger kædedirektør i Kiwi, Carsten Hansen til Ekstra Bladet.

Asylansøgerne kommer i store grupper og det skaber udtryghed blandt personalet.

– Vi har oplevet problemer med tyveri-problemer, hvor de kommer ind i butikken i store grupper og stjæler forskellige varer. Det har naturligvis været irriterende og en ekstra opgave for vores medarbejdere, siger Carsten Hansen der ikke har noget overblik over omfanget af tyverierne.

 

 

Politiet gør hvad de kan
Politiet har de ikke oplevet, at der har været et boom af tyverianmeldelser i den pågældende butik, men de fortæller, at der sagtens kan være et mørketal.

– Tal er tal, og vi ved godt, at der er en virkelig verden, som vi skal forholde os til. Hvis butikken oplever konkrete problemer, så tager vi naturligvis kontakt til ham for at se, om der er nogle problemer, som vi kan afhjælpe, siger politikommissær Sune Espersen hos  Midt- og Vestjyllands Politi og siger samtidigt, at man vil skride ind for at få stoppet tyverierne.

Forfatter

Related posts

Top