Kendte thyboer på pengejagt

Fire kendte thyboer har hver lånt 1.000 kroner af FrivilligThy og dyster nu om, hvem der er bedst til at få ”tussen” til at yngle til gavn for FrivilligFredag den 30. september på Store Torv i Thisted.

Francois Grimal er direktør for trappefabrikken Dolle i Frøstrup. Bent Sørensen er ejer af Wagner og Tøjeksperten i Thisted. Ole Beith er direktør for Sparekasssen Thy. Og Henrik Sørensen er bestyrelsesformand for Det Danske Madhus i Thisted.

Bortset fra juli vil FrivilligThy uge for uge offentliggøre stillingen på sin hjemmeside og Facebook. Hele øvelsen handler om at skaffe flest mulige penge til det frivillige arbejde, ikke mindst Frivillig Fredag, som er den årlige nationale markering af frivilligheden.

FrivilligThy – der tidligere hed Frivilligcenter & Selvhjælp Thisted – er praktisk arrangør af Frivillig Fredag, som de seneste år har haft godt 30 foreninger som deltagere, og som har tiltrukket over 1.000 thyboers opmærksomhed hver gang.

Forfatter

Related posts

Top