Kamp imod vandmasser i Nykøbing

Beredskabet på Mors kæmper lige nu imod de stigende vandmasser i Limfjorden.

Kajkanten i Nykøbing er 1.58 m og det punkt er passeret på de lavtliggende dele af havnen.

Beredskabets indsats besværliggøres af nysgerrige, der lægger søndagsturen til Nykøbing Havn, men det er en rigtig dårlig ide.

Man kører simpelthen i vejen for de lastbiler og entreprenørmaskiner, der arbejder i og skal frem til havneområdet. Derfor bliv hjemme og lad være med at køre til havnen.

Situationen i lystbådehavnen er den, at alle kajer er oversvømmede – dog er de røde redskabshuse samt havnekontoret ikke i fare.

Har man ikke fortøjret sit fartøj rigtigt, kan det være en god ide at checke sin fritidsbåd. Det vil være en god ide at parkere på P-pladsen mellem rådhus og Fjordglimt og gå resten af vejen ned til sin båd.

Vandstaden stiger yderligere de kommende timer og det sætter sanddigerne på Nykøbing Havn under yderligere pres og derfor har man besluttet at lukke store dele af havnen samt Strandvejen mellem havnen og Øroddevej. Beboerne skal finde andre veje.

Igen bliv væk fra havneområdet i Nykøbing medmindre du har et lovligt ærinde i området – og her hører nysgeerighed ikke blandt.

I Thisted er situationen rolig og der er ingen problemer, oplyser beredskabet.

LimfjordUpdate.dk følger udviklingen dagen igennem.

Fjordparken oversvømmelse januar 2015

Nyk Havn 01

Nyk Havn 02

Nyk Havn 004

Nyk Havn 005

Nyk Lystbådehavn storm jan 2015 1

Nyk Lystbydehavn oversvømmelse januar 2015 2

Nyk Lystbådehavn storm jan 2015 3

Nyk Lystbådehavn storm jan 2015 2

Forfatter

Related posts

Top