Kærshovedgård: Minister lover flere ressourcer til politiet

I sidste uge var Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Bertelsen ude og kritisere, at Midt- og Vestjyllands Politi for tiden har så travlt med at løse opgaver på Udrejsecenter Kærshovedgård, at det går ud over trygheden hos morsingboerne fordi, der så ikke er mandskab nok til at rykke ud hvis der skulle være behov for det.

Nu vil Justitsminister Nick Hækkerup (A) sikre, at Midt- og Vestjyllands Politi får tilført flere ressourcer til at klare de store udfordringer, som stramningerne i opholds- og meldepligten på Udrejsecenter Kærshovedgård har medført. Det skriver TV Midtvest.

Da den tidligere regering vedtog en stramning af udlændinge-loven, der betyder, at beboere på Kærshovedgård fra 1. juni kun må overtræde deres melde- og opholdspligt seks gange, før de risikerer fængselsstraf, så medførte det samtidig en stor politimæssig opgave lokalt.

I modsætning til grænsekontrollen og bevogtningen af Krudttønden i København, deles de forskellige politikredse nemlig ikke om arbejdet omhandlende Kærshovedgård. Her er det nemlig ene og alene Midt- og Vestjyllands Politi der løser opgaven.

– Det nytter ikke, hvis politiet er begravet i opgaver med Kærshovedgård, at der så ingen patrulje er at sende til Mors, hvis der opstår en situation her, sagde Morsø-borgmesteren i sidste uge til TV Midtvest.

Men nu imødekommer Justitsministeren altså kritikken.

LÆS OGSÅ:

Utilfreds borgmester om Kærshovedgård: – Morsingboerne betaler regningen

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top