Kære Casper Søe-Larsen…

Af Ulla Vestergaard
Socialdemokratisk Borgmesterkandidat, Thisted Kommune

Kære Casper Søe-Larsen,

I læsebrev forleden, skriver du:

”Det frie valg ønsker Socialdemokratiet i Thisted Kommune at forringe markant. Offentligt har Socialdemokratiets borgmesterkandidat tonet klart flag; vilkårene for de frie skoler skal forringes”

Det må være Liberal Alliances sidste skud i bøssen med dette læsebrev, at forsøge at overbevise borgerne om at man både kan få velfærd og skattelettelser af samme pose penge? For, hvor er det du mener der kan findes op til 360 millioner i Thisted Kommune- er det ved udlicitering af ældrepleje, eller lukke folkeskoler så der kan blive oprettet friskoler eller??

Jeg synes du skylder borgerne at fortælle hvor, hvad og hvordan du og LA vil finde de penge

Når det kommer til fri-, eller privatskoler forholder det sig således, at tilskuddet netop er blevet sat op til 75%.

Det højeste tilskud nogensinde. Samtidig er der i den forgangne periode på landsplan blevet afsat 300 mio. kroner til privatskoler, hvorimod folkeskolen ingen midler har fået tilført. Er det frihed?

Folkeskolen skal løfte et større og større ansvar i forhold til inklusion og integration

Opgaver der løses for samme midler. Er det frihed?

Det er uomtvisteligt at Thisted Kommune er underfinansieret ved indførsel af folkeskolereformen på omkring 25 mill. årligt, penge som andre kerneområder har skullet bidrage til

Når vi i socialdemokratiet mener, at der må hold i forøgelsen af tilskuddet til privat/friskoler, er det for at passe på vores folkeskoler, så folkeskolen ikke bliver udhulet af et system som tilgodeser friskoler.

Friskoler som frit kan vælge et barn fra, hvis barnet ikke lige passer ind eller kommer til at koste for mange ressourcer, og friskoler er i øvrigt ikke underlagt folkeskolereformen

Vores fælles folkeskole skal der værnes om.

Jeg medgiver gerne, at mange af vores friskoler i kommunen, er opstået af en enkelt grund, nemlig stærke lokalsamfund som ikke har kunnet undvære deres skole, efter en strukturændring.

Stærke fælleskaber i et lokalsamfund, som i øvrigt er unikt og prisværdigt

Men ret skal være ret og vi skal have rettet fokus mod at forbedre folkeskolen, i stedet for at ligge hindringer, bindinger og stram økonomi ned over folkeskolen

Vi ønsker at fastholde den decentrale struktur på dagpasning- og skoleområdet

Vi ønsker at lære af det engagement der udvises fra lokalområder, forældre og elever i friskolerne

Vi ønsker i socialdemokratiet børnene det bedste læringsmiljø, uanset skole, men 1. prioritet er Folkets Skole

 

Forfatter

Related posts

Top