Kæmpetun solgt for 39.000 kroner i Hanstholm

En stor gul-finnet tun på 200 kg. kom onsdag morgen under hammeren på Hanstholm Fiskeauktion.

De første bud lød på 120 kroner kiloet, men efterhånden sneg prisen sig opad og endte på 195 kroner pr. kilo hvilket betyder, at tunen blev solgt for 39.000 kroner. Fisken blev fanget i søndags 120 km. vest for Hanstholm af en tysk trawler. Det skriver Thisted Dagblad.

I 2017 blev en tun på omkring 200 kilo solgt for svimlende 124.000 kroner – altså godt 3 gange så meget som onsdag morgens hammerslag.

 

Forfatter

Related posts

Top