Kæmpestort molehoved ankommer til Hanstholm

OPDATERET kl. 11.55: Molehovedet er allerede på vej til Hantsholm. Seneste melding er, at det ankommer i aften ved 18-tiden. I den forbindelse lukker havnen for al trafik ind og ud i op mod et døgn fra kl. ca. 04 tirsdag morgen. 

Det nye kæmpestore molehoved der skal være en slags “kronen på værket” i forbindelse med havneudvidelsen i Hanstholm er vel ankommet til Frederikshavn fra Polen.

Molehovedet, der er på størrelse med en håndboldbane og vejer imponerende 7.000 tons og måler godt 16 meter i højden hvoraf godt 5 meter vil være synlig over havoverfladen, ventes at anløbe Hanstholm Havn i morgen.

I forbindelse med placeringen af det store molehoved vil der være lukket for transport ind og ud ad havnen, hvilket er nødvendigt for at sikre de optimale arbejdsforhold med høj sikkerhed og rolige vandforhold under anløb og fastgørelse af molehovedet.

Lukningen forventes at vare maksimalt en hel dag, hvorefter havnen igen vil fungere normalt.

Foto: Per Aarsleff A/S

Forfatter

Related posts

Top