Kæmpekø for at få Hausgaard billetter

Der var her til morgen lang, lang kø foran Spar Nord i Nykøbing, hvor billetsalget til koncerten med Niels Hausgaard blev skudt i gang.

Små 100 havde taget opstilling, mens personalet fra Spar Nord sørgede for rundstykker og ikke mindst var kaffe til alle i køen. De første ankom kl. 08.00, dørerne blev åbnet kl. 09.00 og en halv time senere var der udsolgt til koncerten den 13. januar i Det Ottekantede Forsamlinghus i Øster Jølby.

I Thisted gik billetsalget til koncerten den 8. januar i Thisted Musikteater hos Havnens Pølsevogn også over stok og sten og der forventes udsolgt.

Forfatter

Related posts

Top