Kæmpe Halloween-fest i Nykøbing i dag

Nykøbing står på den anden ende i dag, når Halloween festlighederne kulminerer med en kæmpe parade fra Morsø Folkebibliotek kl. 19.00.

LimfjordsTeateret sætter paraden i scene, som man også gjorde sidste år med kæmpesucces, og alle kan deltage i paraden. SLle børn bliver iøvrigt gratis sminket til optoget.

Hele dagen bugner byen af tilbud på børnene fra græskarværksted over gratis børneteater, besøg af Zig & Zag fra Jesperhus, og masser af andre spændende børneaktiviteter.

Butikkerne har åbnet til kl. 21.00, hvor der sluttes af med fyrværkeri ved Fjorden.

Program for onsdag den 18. oktober:
Kl. 16.00-21.00 Halloween-værksted på Kirketorvet med Hama perler, tatoobar og græskarudskæring.
Gratis.
Kl. 17.00-18.00 Frisørsalonerne Cut’n Care og Salon Hair sætter uhyggeligt hår på alle børn.
Ingen tidsbestilling, bare mød op. Gratis.
Kl. 18.00-19.00 Alle børn kan blive sminket gratis på Morsø Folkebibliotek. Først til mølle.
Kl. 18.30-21.00 Heksens Torv er åbent med heksesuppe og »brændte fingre«. Gratis.
Kl. 19.00-19.40 Parade gennem byen med start fra Morsø folkebibliotek og slutter på Kirketorvet.
Kl. 21.00 Fyrværkeri ved Fjordglimt.
Butikkerne i gågaden har Halloween By-Night og åben til kl. 21.

Se hele ugens program via www.halloweenmors.dk

Foto : Anders Kobberø

Forfatter

Related posts

Top