K laver borgerligt valgforbund uden DF og Venstre i Thy

Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Konservative i Thisted Kommune har indgået et teknisk valgforbund gældende for kommunalvalget den 21. november 2017.

Det blev aftalt på et møde i onsdags. Her underskrev repræsentanter for de tre partier aftalen som vil sikre, at stemmerne udnyttes mandatmæssigt maksimalt.

– Vi har fundet sammen valgteknisk, fordi vores værdipolitik på en lang række områder ligger rigtigt tæt på hinanden. Valgforbundet er et teknisk samarbejde, der dog samtidig indebærer at man også iagttager og respekterer den linje de tre partier lægger i forhold til samarbejdet med øvrige partier, siger De Konservatives formand, Alex Klein, til Limfjord Update.

Derforuden ses valgforbundet endvidere som et samarbejde i forhold til at være indgangen til, at de tre partier indgår i samme valggruppe.

– Når valgresultatet er kendt, mødes vi som det første i valggruppen, med henblik på at aftale et samlet mandat i forhold til konstitueringsforhandlingerne. Det er endvidere vigtigt, at vi alle tre partier støtter et borgerligt flertal, siger Alex Klein.

DF afventer situationen
Hos Dansk Folkeparti havde man håbet på, at man kunne finde et valgsamarbejde med Venstre og Konservative, der i dag udgør konstitueringsgruppen i Thisted Kommunalbestyrelse.

Kilder bekræfter, at Venstre har været i dialog med De Konservative, der dog takkede nej.

Men meldingen fra De Konservative betyder, at DF reelt kun har Venstre tilbage at gå i valgforbund med.

– vi er generelt åbne overfor at indgå i valgforbund med andre partier, siger Kaj Kirk. Han siger samtidigt, at man ikke har været til forhandlinger om valgforbund med andre partier.

Enhedslisten, SF og Alternativet har indgået et valgforbund, mens Socialdemokraterne ikke er med i noget valgforbund i denne omgang.

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top