Julemotionstur 2. juledag i Legind Bjerge

Fra Morsø Fodslaw:

Uanset hvad vejr vi bliver budt, så holder vi fast – 2. juledag skal der afholdes Julemotionstur i Legind bjerge. Det er i år nr. 53 og alle år har vi gået rundt i Legind Bjerge, hvor der er læ og et hyggeligt sted.

En tur som for mange er en tradition, flere familier har det som en del af programmet for 2. juledag. En gåtur inden den næste julefrokost står for døren, men efter en travetur i skoven kan man også sagtens sætte sig til bords med god samvittighed.

Vi starter også igen i år turen fra drivhuset ved Jesperhus Blomsterpark P-plads, der vil være folk som hjælper med parkering og viser vej til start. 

Der er afmærket ruter, så du kan gå i dit eget tempo, der er ruter på 3 – 6 og 10 km så der er noget for enhver. Ruten på 3 kan køres med barnevogn. Tag endelig hunden med, den trænger nok også til motion og den er velkommen, bare den holdes i snor. 

Ude på ruten er der en rasteplads hvor de serverer en kop varm bouillon, men er du til andet kan der købes kolde og varme drikkevarer. Ved mål kan der købes gløgg og æbleskiver og andre kolde og varme drikke.

Årets motiv på diplomet er fra eventyret ”Den grimme ælling”, et eventyr af H.C. Andersen.

I 2019 kom der 747 deltagere, som er vores rekord på turen. 

Vi håber, rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet og prisen er rimelig kun 25 kr. koster det at deltage. Ønsker du diplom, så koster det lidt mere. Vi modtager kontanter og mobilpay.

Læs mere på vores hjemmeside www.morsfodslaw.dk og på Facebook.

Vel mødt i skoven og glædelig jul til alle.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

1.150 havde en kæmpe fest til årets Thy Awards

Idrætsudøvere, atleter, foreninger og frivillige blev hyldet fredag aften til Thy Awards, hvor der blev uddelt 5 priser og 69 påskønnelser.
6 min read
Regionalt, Topnyheder

Vindueskiggersyndrom ændrede Johns hverdag

Omkring 250.000 danskere lever med åreforkalkning. Hos cirka 50.000 af dem rammerforsnævringerne blodkarrene i benene og giver det, der kaldes vindueskiggersyndrom.
3 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Skattefri børnecheck på 5.000 på vej til børnefamilier

Regeringen vil give en skattefri check på 5.000 kroner til børnefamilier, hvor begge forældre tjener under 500.000 kroner om året.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.