Jordbrugets gæld er faldet til det laveste siden 2007

De seneste år er der høvlet godt af på gælden i det danske jordbrug.

For første gang i mange år er den samlede gæld i det danske jordbrug nemlig kommet under 300 milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

I 2020 udgjorde gælden 294 milliarder kroner. Det er første gang siden 2007, at den samlede gæld er under 300 milliarder kroner.

En forklaring på den reducerede gæld kan være, at 2020 overordnet set var et økonomisk godt år for dansk landbrug.

Året har således budt på nogle af de bedste afkast for landbruget i en årrække. Det har en anden opgørelse fra Danmarks Statistik tidligere vist.

Det er særligt realkreditinstitutter, som jordbruget har gæld til. Af den samlede gæld på 294 milliarder kroner stammer 225 milliarder fra realkreditsektoren.

/ritzau/

Forfatter
Tags

Related posts

Top