Johnny “Kandis” Hansen runder 60 år

Af Christian Kjeldsen, Senior Kommunikationsrådgiver og Foodie, Borgmestervænget 10, Hasseris, 9000 Aalborg

Jeg har haft fornøjelsen, at arbejde tæt med Johnny og Kandis i en række år som Artist- & Repertoireansvarlig på ELAP/CMC Records i Aalborg. “Kandis 3”, der udkom den 23. juni 1992, var vores første projekt sammen i de spæde år, og en af bandets største succes’er. 

Som 18-årig blev Johnny Hansen medlem af bandet Airport, der blev opløst i 1988. Herefter gik han sammen med en af sine venner, og dannede duoen Jens Erik og Torben, senere kom Jørgen Hein med i bandet som bassist, og dermed blev Kandis dannet i 1989.

Mange har gennem årene rynket på næsen af dansktop-musikere, som Johnny og faderen Bjørn (Okay) Hansen. De “rykende på næsen typer” aner ganske enkelt ikke, hvad de taler om. 

Sjældent, som i SJÆLDENT, har jeg mødt musikere, der har arbejdet så hårdt, og haft så mange afsavn på hjemmefronten, som Johnny og Kandis. Med over 220 koncertdage på landevejen om året alene med Kandis, ud af 365 mulige, nåh ja, og så solojobbene og med duo-jobbene sammen med far Bjørn oveni. Og tid i studiet med ny musik, promotionturene rundt i landet – og jeg kunne blive ved !

Det er hamrende hårdt arbejde. 

Men Johnny har aldrig brokket sig. Altid imødekommende, smilende og inkluderende overfor sine omgivelser, hvadenten det er venner, bekendte, familie, publikum, samarbejdspartnere mv. Uanset om han ikke har sovet i tre dage. 

Den slags har min DYBESTE respekt !

Vi indspillede sammen med nogle af de bedste svenske studiemusikere og producenter, med musiklegenden Søren Bundgaard, og mange flere. Med de bedste sangskrivere, når ellers Johnny ikke selv, havde fundet tid til at komponere. Målrettet og med fokus på, at “lyden” skulle være helt rigtig, og at det, der blev udgivet, var “i tiden” og det optimale resultat. Ingen genveje. Ingen discount-løsninger.

Jeg har sjældent arbejdet med folk med så megen humor, som Johnny og Kandis. Når nu Hansen ikke (for)blev elektriker, er det da godt, at han kan tage “strøm” på vi andre. I guder, hvor har vi grinet meget på radioturene rundt i Danmark, i studierne eller forbindelse med koncerter. For uden humor kan man ikke overleve i den branche, og overleve et så stort arbejdspres – i så mange år.

Johnny har videreført far Bjørns musikalske legacy – og samtidigt fundet sin egen vej – faktisk med endnu større succes. Det vidner om et kæmpe talent. For det har han – Hansen Jr.

Det er typisk Johnny, at give sine mange fans noget – på sin egen fødselsdag. 

I dag udkommer nemlig nummeret “På Skanderborg”, der handler om Thy-bandets store festival-gennembrud, skrevet af blandt andre bl.a. Miss B. Havens Lise Cabble. 

Kæmpe respekt – og Hansen – du er jo “den gamle” af os to – husk det nu !

Stort tillykke !

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.