Jesperhus lukker badeland for offentligheden

Jesperhus Feriepark har i disse dage så mange overnattende gæster, at det sætter badelandet under hårdt pres.

Derfor har ledelsen nu valgt, at det udelukkende er ferieparkens gæster der kan benytte badelandet, som ellers under normale omstændigheder er åbent for alle:

– Der har været enkelte dage med dårligt vejr, hvor kapaciteten i det indendørs (badeland, red.) ikke har været tiltrækkelig. Det er simpelthen lovpligtigt og af sikkerhedsmæssige årsager, at vores badeland har en max-kapacitet, fortæller direktør Peter Overgaard:

 

– Når denne situation opstår (som regel i industriferien hvor det samtidig regner, så det udendørs (badeland, red.) ikke benyttes) er vi nødt til at lukke dørene nogle timer. Vi kan så KUN lukke dørene for udefrakommende gæster, da dem som bor hos os allerede har betalt for indgangen (typisk flere måneder før). Der er ikke noget vi hellere vil, end at øge kapaciteten i den indendørs del (så vi kan lukke alle ind), men som det er nu, er vi desværre nødt til at lukke dørene, når vi rammer loftet, fortæller direktøren.

Lukningen for udefrakommende gæster kan ske fra time til time (når max-kapaciteten nås), så vi har desværre ikke mulighed for at melde noget ud på forhånd.

Vent til efter industriferien
Peter Overgaard beklager meget over for de gæster som er blevet afvist. Derfor har han en anbefaling til alle de som ønsker at benytte badelandet, men som ikke er gæst i Jesperhus Feriepark:


ALT udsolgt

Der er i øjeblikket omkring 3.000 overnattende gæster i Jesperhus Feriepark som melder om ALT udsolgt i både uge 31 og 32.

Foto : Jesperhus

Forfatter

Related posts

Top