Jesperhus klar med julekalender-app til børnene

Der er lagt op til spænding og en lille smule gys, når Jesperhus åbner den første låge på årets julekalender på lørdag.

– Julekalenderen består af 24 afsnit af et lille juleeventyr, hvor skurken Dr. Træls vil ødelægge julen og sætte Jungledyret Hugo i bur. Den byder også på de andre karakterer kendt fra Jesperhus og derudover en ny julesang, fortæller direktør Peter Overgaard.

Hver dag i december frigives et nyt afsnit. Det er ferieparkens eget forfatterteam der har skrevet handlingen.

– Sideløbende med julekalenderen på kalender-appen, bliver der julehygget på Youtube, hvor blomsterpigerne i Jesperhus klipper, klistrer og ser dagens afsnit hver dag i december ind til jul, slutter Peter Overgaard.

App’en ”Hugo’s Julekalender” er udviklet af Somatic og kan hentes både i AppStore og Google Play – ganske gratis.

Forfatter
Tags

Related posts

Top