Jesper Thilo All Stars i Plantagehuset

Jazz i Thy præsenterer Jesper Thilo All Stars: ”Tribute To Jazz” fredag den 13. januar kl. 20 i Plantagehuset, Thisted.

Jesper Thilo har med denne gruppe samlet sine favoritmusikere indenfor det område af jazzen, hvor han befinder sig allerbedst, nemlig swingmusikken. Han er vokset op med jazzen i Danmark, lige fra Cap Horn med Papa Benny og Ricardos Jazzmen over Arnvid Meyers Orkester til Radioens Big Band i perioden med Ib Glindeman og Thad Jones som ledere.

Det er med stolthed, at han i sit 75. fødselsår møder op med et band bestående af: Jacob Fisher: guitar,
Søren Kristiansen: piano, Jesper Lundgaard: bas og Frands Rifbjerg: trommer. Alle musikere, der har samme opfattelse af musikken som ham selv. Udadvendt, underholdende, swingende og med det formål at give publikum en koncert med et udvalg af jazzens store standardrepertoire, tilført blues samt sublim improvisationskunst.

Blandt de musikere, Jesper Thilo har haft som inspiration på sine to hoved-instrumenter, tenorsax og klarinet, kan nævnes Edmund Hall, Benny Carter, Ben Webster, Brew Moore, Harry “Sweets” Edison, Roy Eldridge, Coleman Hawkins, Eddie “Lockjaw” Davies, Vic Dickenson og J.C. Higginbotham.

Alle disse har han oven i købet, blandt mange andre amerikanske stjerner, stået ved siden af, både i sin egen gruppe og andre i sammenhænge.

Forfatter

Related posts

Top