Jesper Knudsen er kongen af Østersåbning

Det blev Jesper Knudsen, der løb med sejren ved DM i Østersåbning. Han er til dagligt køkkenchef hos LEGO System A/S i Billund og vundet DM i Østersåbning fem gange og VM i Østersåbning i Galway i Irland i 2013.

Og selv om det er femte gang, han vinder DM i Østersåbning, var han alligevel særdeles glad.

– jeg synes, at det er superfedt hver gang, man vinder. Og jeg var faktisk meget nervøs fordi jeg havde hverken hurtigste tid og bedste præsentation, så jeg var meget nervøs,da jeg stod her til sidst, fortæller Jesper Knudsen.

Og en sejr i DM i Østersåbning har stor værdi for deltagerne.

– det er en stor oplevelse af komme til VM i Østersåbning i Galway i Irland. Det er noget af det vildeste, man kan opleve. Og når man er derovre, har man et netværk indenfor østers, hvor man møder en masse mennesker og bliver inviteret til at besøge dem. Bliver inviteret til Canada, Frankrig og muligvis til Kina næste år maj, fortæller Jesper Knudsen.

Og han ser allerede frem til næste års DM i Østersåbning på Mors.

– det er helt sikkert, lød det fra den femdobbelte Danmarksmester i Østersåbning.

Jesper Knudsen vandt finalen med 220 point foran Henrik Axelsen, der fik 325 point på andenpladsen og med Nick Anker Schøler Laursen på trediepladsen med 363. Laveste antal point vinder idet der tillægges strafpoint i konkurrencen. Jo færre strafpoint jo bedre præstation.

jesper-knudsen-1

 

Forfatter

Related posts

Top