JernbaneCafeen har sat kurs imod Thisted Bryghus

Der bliver rykind på Thisted Bryghus i weekenden, når der kommer besøg af 17 stamgæster fra JernbaneCafeen i København.

– vi havde også besøg for to år siden, og det gik fantastisk. Derfor var der næsten krav om, at vi gentog succesen igen i år, fortæller Bryghusdirektør Aage Svenningsen.

Bryghuset har sammensat et program for gæsterne, der blandt andet indeholder rundtur i Nationalpark Thy, men også fysisk arbejde.

– sammen med de lokale medlemmer af Danske Øl Entusiaster og vores eget ”plukkehold”, skal gæsterne hjælpe med plukning af Fyr, Gran og Birkeblade til vores kommende produktion af blandt andet Thagaard og Cold Hawaii, som skal være klar til kommende vm arrangement i Paddle Surfing, september måned, fortæller Aage Svenningsen.

Men nu skal det jo ikke være hårdt fysisk arbejde det hele.

– fredag aften har vi så fest på Bryghuset for gæsterne og de lokale medlemmerne af Danske Øl Entusiaster, hvor der skal smages på husets produkter, fortæller Aage Svenningsen.

JernbaneCafeen er beliggende Reventlowsgade i København – lige overfor Hovedbanegården – og er en af Thisted Bryghus´ største kunder i København.

Det er andet år, at JernbaneCafeen laver en udflugt til Thy.

Forfatter

Related posts

Top