Jazz i Thy præsenterer Blanco y Negro

Jazz i Thy præsenterer Blanco y Negro lørdag den 22. april kl. 20 i Plantagehuset, Thisted

Den kendte danske trommeslager Jonas Johansen har dannet et nyt band – Blanco y Negro. Efter et ophold på Cuba fik han kontakt med bassisten Yasser Morejon og på Copenhagen Jazzfestival spillede han sammen med den fantastiske congaspiller Eliel Lazio og DR Big Band.

De tre startede Blanco y Negro og turnerede i nogle år. Under en jamsession en hed sommerdag i 2014 dukkede pianisten Abel Marcel op, og så var der skabt den helt rigtige forbindelse mellem nordisk og cubansk jazz, for udover at kende den cubanske tradition er han også en levende improvisator i moderne jazz.

Som kronen på værket fulgte den store svenske saxofonist Karl-Martin Almquist, som netop var startet i DR Big Band, med. Efter to turneer for fulde huse lander de i Thy den 22. april.

Forfatter
Tags

Related posts

Top