Jannerup-borgere i chok over Månegris afgørelse

Borgergruppen imod Månegris projektet i Jannerup i Thy er i dyb chok efter, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i går stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse om Miljøgodkendelse af projektet.

– Vi har modtaget meddelelsen om, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Thisted Kommunes afgørelse om Miljøgodkendelse til svinefabrikken i Jannerup – og vi er rystede. For os lokale i Jannerup og omegn er det en katastrofe; intet mindre, siger Michael Fenger fra protestgruppen.

Han pepger på, at beboerne – ifølge deres udsagn – kommer til at leve i støj og stank mange år frem i tiden, og stanken vil brede sig langt ind i Nationalpark Thy, der vil komme til at lide under påvirkningen fra de overvældende udledninger fra svinefabrikken. Et gigantisk gråt betonbyggeri vil brede sig i landskabet og dominere det fuldkommen, som han formulerer det.

– Alt hvad vi har lagt af arbejde, penge, tid og omhu i vores hjem, vores ejendomme, er gået tabt med denne beslutning. Landskabet vil blive forandret til et industriområde, priserne vil styrtdykke, så vi ikke kan komme herfra, fordi vi ikke kan sælge – efterhånden som de gamle af os herude falder fra vil vores huse blive nedrevet, siger Michael Fenger.

Undrer sig over beslutningen
Noget af det der chokerer borgerne mest ved stdfæstelsen af Miljøgodkendelsen er, at den ikke diskuterer placeringen af svinefabrikken.

– den videregiver simpelthen det, der fremgår af selve miljøgodkendelsen – nemlig at det ikke var/er andre mulige placeringer i Thy. Det er forkert. Der viste sig at være en hel række andre muligheder, som man imidlertid ikke har taget i betragtning, siger Michael Fenger.

Man mener, at placeringen vil betyde et enormt pres på de små veje til og fra Kanalvej 39, hvor svinefabrikken skal placeres.

– det vil betyde en voldsomt øget dieselforurening i området – og afstedkomme store trafikale problemer. I virkeligheden er Hundborgvejen/Vorupørvejen den eneste vej i området, der er bygget, så den kan bære transporter af denne størrelse. Det bliver dyrt i reparationer af veje Er det nu, at vi skal ønske Venstre i Thisted til lykke med deres borgmesterkandidat?  Se, hvad han har formået, lyder det fra en tydeligt skuffet Michael Fenger.

Illustration : Naturstyrelsen

 

Forfatter

Related posts

Top