Jagten går ind på direktør for Kulturmødet

Kulturmødet Mors har nu eksisteret i fem år, og har cementeret sin position som møde-, debat- og oplevelsescentrum for kulturen i hele Danmark. Kulturmødet har desuden fået begyndende international opmærksomhed. Kulturmødet Mors er en selvejende institution med hjemsted i Nykøbing Mors.

Ud over Kulturmødet 48-timer i Nykøbing Mors gennemføres et antal optaktsmøder hen over året i hele landet og internationalt.

Bestyrelsen ønsker at styrke organisationen med henblik på af få en mangeårig, sikker drift og ønsker derfor at ansætte en direktør, som sammen med den øvrige ledelse kan tegne Kulturmødet fremover. Det samlede lederteam bliver på tre personer.

Direktøren er indtil videre den eneste fuldtidsansatte i Kulturmødet Mors, idet de øvrige to i lederteamet udlånes fra stifterne, Morsø Kommune og Region Nordjylland. Derudover er der et antal deltidsansatte, ligesom stifterne bidrager med yderligere nødvendig arbejdskraft.

Direktøren får arbejdssted i Nykøbing Mors. En hovedopgave bliver ud over at tegne Kulturmødet at sikre Kulturmødets bæredygtighed ved at udvikle forretningsplan og rejse økonomiske midler til Kulturmødet. De to andre ledere har hovedopgaver med planlægning og styring af indhold, Optakt, Samtale og Oplevelse, men opgaverne i lederteamet udvikles og fordeles i øvrigt ud fra aktuelt behov.

Læs mere her 

Foto : Lars Dahl Photography

Forfatter

Related posts

Top