Iværksættere på Mors halter efter Thy

De første tre kvartaler i år havde Thy Erhvervsforum 97 iværksættere i afklaring, hvoraf 51 blev indstillet til ekstra rådgivning via programmet Nordjyske Newbizz – Start up.

I samme periode var der registreret fem iværksættere i Morsø Kommune, hvoraf fire gik videre, skriver Thisted Dagblad.

Det skyldes ifølge Erhvervschef på Mors, Per Søndergaard, at erhvervsrådet lige nu er inde i en større omlægning af organisationen samt at man sammen med erhvervslivet nu sætter retningen på fremtiden, der præsenteres på generalforsamlingen til januar.

De mange iværksættere i Thy skyldes ifølge Erhvervschef Carsten Hougaard, at man her har rådgiverne på plads, gode rammer i IgangZ-huset på EUC NordVest samt et tæt samspil med de lokale banker og revisorer, og at man føder hinanden med emner.

Forfatter

Related posts

Top