Is i Limfjorden stopper ikke Næssundfærgen

Det er ikke kun på land, at den sibiriske kulde, der lige nu ligger som en tyk dyne over Danmark skaber problemer.

Også på vand begynder der at være udfordringer. Således blev en fiskekutter i går fanget i isen, og kolliderede ved middagstid med Aggersundbroen. Ingen kom heldigvis noget til i forbindelse med episoden.

Næssundfærgen har dog ikke ikke tænkt sig at overgive sig så let på sin faste rutefart mellem Mors og Sydthy trods den tiltagende mængde is i Limfjorden:

– Det værste er jo ikke, hvis du sidder fast i renden. Det værste er, hvis du driver med drivisen, fortæller færgens skipper Benny Bak til TV MidtVest.

Der er altså umiddelbart ingen udsigt til, at færgefarten indstilles – ikke på grund af is i hvert fald:

– Jeg har set et foto, hvor den også sejlede i megen is. Dengang var der så meget, at man kunne køre over isen i bil, fortæller han.

Forfatter

Related posts

Top