Irsk på menuen i Agger

Lørdag den 12. juli 2014, bliver der irsk/skotsk stemning i De Sorte Huse i Agger. En helaften der starter kl. 18.00 med Irsk steak, Guinness øl, irsk whiskey og kaffe, men selvfølgelig også en almindelig dansk øl.

Men er man ikke lige til den menu kan man opleve koncerten, som starter kl. 20.00 og leveres af ”Irish Slice” som er et folkemusikband, der spiller folkemusik fra Irland, Skotland og England. De 4 bandmedlemmer er dog alle pæredanske. Alle bandmedlemmer er bosiddende lidt nord for Silkeborg, en enkelt dog meget nord for Silkeborg … Harboøre (!)

– Musikken, som Irish Slice spiller, har dybe rødder i den Skotske folkemusik og den Irske folkemusiktradition. Der er numre, hvor især violin og harmonika fører sig frem. og en række kendte sange, man bare ikke kan lade være med at synge med på, ligesom de smukke, stille ballader og de svingende, instrumentale jigs og reels går rent ind, fortæller Kaj Thomsen, der er formand for AggerEvents.

Irske sange er historiefortællinger.
Der er tradition for, at der hører sig en historie eller fortælling med til de Irske sange, så musikken og sangene bliver introduceret med et stænk af lunefuldhed, men også alvor. For dem, der har oplevet ”Irish Slice” er det tydeligt at se og mærke, at de 4 musikere nyder at spille sammen og leverer varen, så det altid er en oplevelse for publikum – ja til tider kan man faktisk føle sig hensat til en irsk pub.

”Irish Slice” spiller musik, der skal lyttes til. Det er musik, der kan synges og klappes med på. Musik, der får øllet til at flyde og fødderne til at vippe.

– ”Irish Slice” har eksisteret siden 2004, og har efterhånden spillet mange koncerter, fra Gedser til Skagen, på bla., festivaller, spillesteder, irske aftener i forsamlingshuse og ved private arrangementer, fortæller Kaj Thomsen, der er formand for AggerEvents.

Irish Slice består af:
Steen Pedersen (Harmonika og sang)
Mads Mølgård (Violin)
Palle Lau (Guitar og sang)
Kjeld Gam Sørensen (Bas, guitar, mandolin og sang)

www.aggerevents.dk

Forfatter

Related posts

Top