Irsk musik uden grænser i Vesløs

Både traditionel og nykomponeret musik er på programmet, når gruppen Tradish med base i Århus giver koncert på Vesløs Kro torsdag 4. oktober 2018 kl. 19.30.

Tradish forbinder den gamle folkemusik med et nutidigt musikalsk udtryk. Deres musik har nervetråde forbundet med irsk folkemusik i bred forstand og er inspireret gennem deres utal-lige turneer fra Grønland over Norden og dybt ned i Europa, hvor de f.eks. har mødt sigøj-nermusikere. Med deres erfaring med at spille alt fra små pub-sessions til store festival gigs appellerer Tradish ikke kun til det irske ”hardcore trad publikum”, men rammer også folk der ikke normalt lytter til folkemusik.

Gruppen blev dannet i 2009 og udgav kort efter deres første CD ”Beyond the Borders”. Det var kimen og spiren til nogle efterfølgende travle år med turneer og koncerter i ind- og udland.

På deres rejser har de mødt mange nysgerrige musiknydere og –ydere på den levende eu-ropæiske folkscene. Møderne med publikum og andre musikere har givet næring og inspira-tion, og deres seneste cd ”Roots and Shoots” er et resultat af denne udveksling. Cd’en hø-stede begejstrede anmeldelser, og TRADISH blev valgt ét af 10 bands, som repræsenterede Danmark i musikeksport projektet ”Danish Roots – Growing in the World”.

Der er arrangeret fællesspisning før koncerten kl. 18.00.

Koncerten arrangeres af Thy Folkemusik i samarbejde med Spillestedet Thy.

Entre: 150 kr. og for medlemmer 125 kr. – Fællesspisning kl. 18.00: 99 kr.

Bestilling af billetter og menu foretages pr. mail til aldershvile17@gmail.com eller på tlf. 5174 3305 (helst sms).

Se også på www.tradish.dk og www.thy-folkemusik.dk.

Forfatter

Related posts

Top