Internt brev afslører store problemer for Arriva

Ledelsen i Arriva, som bla. står for togdriften mellem Thisted og Struer, har sendt et opsigtsvækkende og alarmerende brev ud til de ansatte. I brevet slår ledelsen fast, at det går elendigt på alle fronter. Det skriver TV Midtvest der citerer Ekstra Bladet.

I brevet, som Eksta Bladet er kommet i besiddelse af, står der blandt andet:

“Helt overordnet, er vi temmelig presset i hele Arriva DK. Alle fire enheder (Bus, Tog, DriveNow, UCPlus) er bagefter vores forventede resultat, og endda ret langt bagefter. (…) Vi er i gang med at lægge en plan for at komme tilbage på sporet. Vi ved, vi kan – men kun hvis vi alle hjælpes ad.”

Spurgt direkte ind til brevet skriver Arrivas kommunikationschef Pia Hammershøy Splittorff i en mail til Ekstra Bladet, at:

– Arriva er grundlæggende en sund forretning med masser af potentiale og et hav af dygtige og engagerede medarbejdere, så vi forholder os ganske fortrøstningsfuldt til fremtiden og har selvfølgelig også fra ledelsesmæssig side handlet på den situation, vi står i.

Deutche Bahn, som ejer Arriva, har gennem længere tid uden held forsøgt at sælge selskabet.

Foto: Arriva

Forfatter
Tags

Related posts

Top