International lydfestival i Struer mangler frivillige

Fra på fredag og godt to uger frem afvikles der igen Struer Tracks – en international festival for lydkunst der afvikles hvert andet år.

Men arrangørerne bag festivalen er pressede her kort tid før det går løs. Man mangler nemlig stadig en del frivillige til at bemande de udstillinger og lydinstallationer, der bliver sat op på steder, hvor man ellers ikke lige sådan har adgang, som fx byens silo og det gamle vandtårn. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Festivalen selv mener, at man har gjort, hvad man kunne for at finde frivillige.

– Der er bare ikke nok, der har meldt sig. Vi havde ikke den her type opgaver sidst, så det har været en større opgave at finde frivillige, end vi har været forberedt på, siger festivalleder Jacob Kreutzfeldt til dagbladet.

Udstillingerne er åbne klokken 10-17 i løbet af festivalen der løber frem til og med den 7. september, og der skal helst sidde to frivillige ved hver vagt.

Hvis ikke det lykkes at finde de sidste nødvendige frivillige, kan konsekvensen bliver at man er nødt til at holde nogle af udstillingerne lukket i ydertidspunkterne.

– Men vi har også en tro på, at det nok skal lykkedes. Vi oplever, at der er en stor gejst omkring festivalen, og mange giver allerede en solid hånd med i projektet, siger Jacob Kreutzfeldt.

Læs mere om Struer Tracks HER

Autoværkstedet og kunstværket

Mens vi venter spændt på Struers nye kunstværk Amplified Views…Vidste du, at de enorme metalplader, som indgår i værket er pukket i hånden hos nøvling auto. Et lille atoværksted, som har specialiseret sig i at reparere specialbiler. Nu er kunstværker også komme på deres agenda :-)PSST…Amplified Views bliver indviet på Struer Havn fredag d. 23. august 😉

Slået op af Struer Tracks i Tirsdag den 20. august 2019

Forfatter
Top