Inspiration bliver til Værsgo i Thy Mors

De to Inspirations-butikker i Thisted og Nykøbing bliver en del af en ny kæde med navnet Værsgo, der åbner den 1. november.

Det fortæller Værsgos adm. direktør, Søren Ibsen, til Finans.

– Vores nye kæde bliver en kombination af isenkram og livsstil med et lokalt fokus. Derfor vil den enkelte butikschef få større mulighed for at præge sin butiks indhold, og på den måde bliver Værsgo et stærkt alternativ til de stereotype kæder, hvor alle butikker har det samme udvalg, siger han.

De to butikker i Thisted og Nykøbing var blandt de butikker, milliardæren Michael Goldschmidt ikke ønskede at overtage og indlemme i sin Imerco-koncern tidligere på året.

Forfatter

Related posts

Top