Ingen respons fra efterlyst lastbilchauffør

– Der er ikke kommet nogen respons på efterlysningen.

Sådan siger politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Jørgen Jensen, da han torsdag morgen giver en status på den tragiske dødsulykke i Thy i weekenden, hvor en 20-årig mand fra Aalborgegnen blev påkørt og dræbt.

Onsdag bad politiet medierne om at bringe en efterlysning af en lastbilchauffør, som muligvis havde set noget i forbindelse med ulykken.

– Det er ikke fordi vi regner med, at han har gjort noget galt, men han kan godt have set noget med cyklisten inden (påkørslen, red.). Så vi vil bare gerne snakke med ham, lød det i går fra Jørgen Jensen.

Men indtil videre har lastbilchaufføren altså ikke henvendt sig.

På vej hjem fra fest
Den 20-årige havde været til fest og ringede hjem til sine forældre for at blive hentet. I mellemtiden lånte han en cykel og begyndte at køre sit lift i møde.

Kl. 04.25 blev han påkørt af en 29-årig mand fra Thisted, som straks ringede til alarmcentralen. Påkørslen skete på Aalborgvej uden for Øsløs.

– Han fortæller, at han blændede ned, da han mødte en modkørende lastbil. Da han blænder op igen, står den unge mand lige foran ham på vejen. Han havde ikke en chance for at undgå påkørslen, fortalte vagthavende Jesper Brøndum lørdag morgen.

Den 29-årige var hverken påvirket af spiritus eller stoffer da ulykken skete.

Lastbilchaufføren, og andre der kan have set noget i forbindelse med ulykken, kan kontakte politiet på 114.

LÆS OGSÅ:

Lastbilchauffør efterlyses i forbindelse med færdselsdrab

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top