Indbrudstyve stak af med komplet pillefyr og to paller træpiller

Hvad der må formodes at være flere gerningsmænd har været på spil på en ejendom på Todbølvej mellem Snedsted og Sjørring.

Herfra er der nemlig blevet stjålet et komplet pillefyr inkl. både snegl og kedel samt to paller træpiller. Lokalpolitiet i Thisted oplyser, at fyret er af mærket Scotte, mens pillerne er fra Varna. Derudover er der fra ejendommen blevet stjålet forskelligt elværktøj af mærket Milwakee. Det stjålne vurderes at have en værdi af 46.000 kroner.

Tyvene har skaffet sig adgang til ejendommen ved at klippe låsen til en port over.

Indbruddet er sket i perioden 27. maj til 2. juni.

Forfatter

Related posts

Top