Ildsjæle redder liv med nye hjertestartere

Hvis uheldet er ude, og man får et hjertestop, så er hjælpen nær i Faarup i den sydlige udkant af Nykøbing.

En gruppe borgere i Faarup har nemlig indsamlet 78.000 kroner til tre hjertestartere, der er opsat i lokalområdet.

Hjertestarterne kan i den grad redde liv og derfor bliver der også opsat flere og flere overalt i Thy Mors – betalt af lokale indsamlinger.

180 lokale borgere har ifølge Morsø Folkeblad tilmeldt sig et kursus i at bruge hjertestarterne, og sidste hold er færdiguddannede midt i december.

Det er beredskabet på Mors, der står for undervisningen af de lokale “hjertereddere”.

På TrygFondens hjemmeside hjertestarter.dk er der registreret 58 hjertestartere på Mors, blandt andet en ved Radio Limfjord, og 89 i Thisted Kommune.

Du kan også hente en hjertestarter app på hjemmesiden.

Forfatter

Related posts

Top