Igloer fuldender julestemningen i Nykøbing

Takket være et sponsorat fra XL-BYG Tømmergaarden skrues der i år ekstra op for julehyggen i Nykøbing.

De lysende græskar og den uhyggelige stemning er igen væk fra gaderne efter en veloverstået halloween. Julen står for døren, og derfor ændrer udsmykningen i byen nu karakter. Julestemningen rykker ind i gågaden og skaber lys og hygge i den mørke tid.

Som noget nyt i årets juleudsmykning har Mors Handel, takket være sponsoratet fra XL-BYG Tømmergaarden købt to igloer.


Foto: Mors Handel

– Igloerne indrettes med møbler, så man kan sidde derinde og hygge sig med en kop kaffe eller varm kakao fra byens cafeer, fortæller handelschef i Mors Handel Lisbeth Thrysøe.

En håndsrækning
For Mors Handel har byens udsmykning høj prioritet, da den har stor betydning for stemningen i byen og for den gode indkøbsoplevelse i Nykøbing for både store og små – det skal være attraktivt at handle lokalt.

– Vi bruger mange penge på udsmykning, så sponsoratet fra XL-BYG Tømmergaarden er virkelig en håndsrækning, lyder det taknemligt fra handelschefen.

Lisbeth Thrysøe understreger, at igloerne endnu ikke er helt færdigindtettet.

Igloerne, som placeres på hhv. Rådhustorvet og Lilletorv, bliver lukket af når byens butikker lukker.

De to store, lysende rensdyr gør det ikke mindre hyggeligt at færdes i byen efter mørkets frembrud. Foto: Mors Handel

 

Forfatter

Related posts

Top