Idag udbetales den overskydende skat

Omkring 350.000 borgere i Region Nordjylland kan se frem til at få overskydende skat tilbage for skatteåret 2018.

Det sker idag, når Skattestyrelsen udbetaler i alt 1,6 milliarder kroner i overskydende skat til nordjyderne.

Langt de fleste kan glæde sig over, at pengene går ind på deres NemKonto. Men et betydeligt antal borgere vil opleve, at den overskydende skat ikke sættes ind på deres NemKonto. Det kan fx være, hvis man selv eller ens ægtefælle har gæld til det offentlige.

Den overskydende skat vil i første omgang blive brugt som afdrag på gælden inden en eventuel rest bliver udbetalt. Gælden til det offentlige kan fx være skat for tidligere år, licens, bøder, underholdsbidrag eller lignende.

Morsingboerne er iøvrigt dem der får flest penge tilbage i Region Nordjylland, nemlig 4.928 kr.

Thyboerne får i gennemsnit 4.651 kroner tilbage mens der i Struer og Lemvig Kommune i gennemsnit udbetales hhv. 3.986 kroner og 4.592 kroner.

Forfatter

Related posts

Top