Idag åbner den digitale gågade LimfjordShop.dk

Detailhandlen er mange steder presset til det yderste på grund af coronavirussen som har betydet, at mange butikker har været tvunget til at lukke – mens dem så har åbent ikke ligefrem bliver overrendt af kunder.

Men det gør man nu noget ved i Thy.

I dag åbner nemlig LimfjordShop.dk – en digital gågade for den lokale detailhandel.

– På webshoppen her kan du handle med din lokale forretning, på lige vilkår med alle andre webshops. Så det er egentlig et udstllingsvindue online, for de lokale butiksindehaver, fortæller Christen Overgaard, online-konsulent hos Radio Limfjord, til TV Midtvest.

Radiochef Allan Josefsen udtalte sidste uge i en pressemeddelelse, at webshoppen er Radio Limfjords forsøg på at hjælpe de lokale butikker til stadig at kunne sælge varer under den igangværende coronakrise.

Limfjordshop.dk

🎥 Lige en lille videohilsen fra nogle af VI❤️THY medlemmerne, som er klar på LIMFJORDSHOP i morgen Kl. 12:00 ⭐️Giv vores medlemmer en kommentar? ⭐️Glæder du dig til at shoppe i morgen? VIND et gavekort på 500 kr.Vi trækker lod om alle kommentar onsdag d. 1/4-2020 ‪kl. 12:15‬ #limfjordshop#sammenithy#vielskerthy#ithyelskerviatshoppe#webshopithyHandelsbyen Hurup Thy ❤️Thisted By ❤️Hanstholm centeret ❤️LimfjordShop.dk Radio Limfjord ❤️

Slået op af Vi elsker Thy i Søndag den 29. marts 2020

– Det bliver en visuel shoppetur, hvor du handler, præcis som du gør i en normal webshop, men det er hos lokale butikker, udtaler han.

Det handler om overlevelse
Allerede inden webshoppen er i luften har flere end 20 butikker under Thy Detailforum – som er et samarbejde mellem handelforeningerne i Hurup, Hanstholm og Thisted- gjort klar til at sælge sine varer online på LimfjordShop.dk.

Og det giver god mening, fortæller Handelschef Michael Vendelbo:

– Det handler meget om fremtiden. Vi er simpelthen nødt til at skabe noget omsætning – nu, siger han.

Han har også en klar opfordring til kunderne, som altså nu får mulighed for at handle lokalt online:

– Hvis ikke I støtter os idag, jamen så er vi her ikke i morgen.

Du kan følge LimfjordShop.dk på Facebook HER

LÆS OGSÅ:

Ny digital gågade lanceres i Thy

 

Forfatter

Related posts

Top