Ida : Mere udlicitering – Nej Tak.

Læserbrev af Ida Pedersen
Kommunabestyrelsesmedlem og kandidat for Socialdemokraterne i Thy

Mere udlicitering – Nej Tak.

For mig er der ingen tvivl om at pleje og omsorg er en kernevelfærdsopgave og en kommunal opgave.

Ældre borgere har brug for tryghed og sikkerhed for pleje og omsorg af ordentlig kvalitet.

Der har været mange konkurser blandt plejefirmaer og det har skabt utryghed.

Det har Thisted kommune heldigvis været forskånet for, fordi vi har haft fokus på at stille krav til kontrakterne, som vægter kvalitet. Risikoen er, i forsøget på at gøre ældreplejen til en god forretning, at udbyderne underbyder hinanden for at være billigst.

I oktober måned kom regeringen med et udspil om “Frit Valg – bedre sammenhæng ” for at undersøge muligheden for at udvide det frie valg.

Det harmonerer ikke med, at der kommer flere borgere med komplekse behov for sundhedstilbud og rehabilitering.

Patienter er indlagt kortere og kortere tid, og derfor foregår en større del af plejen og behandlingen uden for sygehuset i borgernes eget hjem.

Hvis vi skal shoppe rundt og forskellige private leverandører skal ind og løse enkelte af de opgaver, som er en del af et kompliceret behandlingsforløb, bliver det svært at have tæt sparring og samarbejde mellem de forskellige aktører.

Jeg mener ikke vi skal udvide det frie valg og udlicitere flere velfærdsydelser på sundhedsområdet. Det er en kerneopgave, som det offentlige løser bedst.

Forfatter

Related posts

Top