Ib Poulsen fik flygtninge-prygl i kommunalbestyrelsen

Samtlige andre partier i kommunalbestyrelsen i Thisted pryglede i aftes løs på Viceborgmester Ib Poulsen i en sag om flygtninge i Thisted Kommune. Alle skammede sig over viceborgmesteren.

Han lignede mest at alt en mand, der havde fået massive tæv af en våd Søndags-Berlinger, da han isoleret i kommunalbestyrelsen sad tavs tilbage efter, at samtlige andre partier havde fordømt hans udtalelser samt ageren under behandlingen af en simpel sag og ompostering af godt 3.450.000 statskroner på flygtningeområdet.

Penge staten giver kommunen til at dække en række udgifter forbundet med flygtningene.

– jeg vil have det i Kommunalbestyrelsen for at give borgerne indblik i, hvordan pengene bliver brugt. Det her er penge til at få dem placeret i boliger samt at få den aktiveret. Dermed kommer de foran i køen på bekostning af andre (etniske danskere, red.), lød det blandt andet fra Ib Poulsen, der henviste til at man i Frederiksberg Kommune have købe en bygning til 38 mio. kr. for at skaffe 14 flygtninge tag over hovedet.

– jeg vil derfor bede borgmesteren om en samlet opgørelse over, hvad der bliver bevilget til det her område ud over de 3,2 mio. kr. fra staten, sagde Ib Poulsen.

Og det fik samtlige andre partier op af stolene.

– jeg er ikke ikke forbavset over Ib Poulsens holdning på det her område. Det er et holdningsspørgsmål og det er fair nok. Men jeg rejser mig fordi jeg skal beklage, at Ib Poulsen som Viceborgmester siger nej til 3,5 mio. kr. i statstilskud, sagde socialdemokraten Arnold Larsen.

Hvordan kan du sige nej til det her?
Også Venstres Per Skovmose røg op af stolen.

– efter den her svada fra viceborgmesteren, vil jeg gerne stille et principielt spørgsmål : hvis viceborgmesteren ikke mener, at det er nødvendigt, at vi bruger de her penge – hvad skal vi så gøre med dem. Det handler om at få konteret et beløb på nogle konti. Helt ærligt så hører landspolitik hjemme på Christiansborg og ikke i byrådssalen. Ib – du kender alt til, hvordan vi konterer og siger vi nej som Ib foreslår : skal vi så tage pengene op af kommunekassen igen og sende dem retur til staten. Hvordan kan du stemme nej til det her, spurgte Per Skovmose og fik intet svar fra Ib Poulsen.

Enhedslistens Jens Otto Madsen var anderledes kontant i retorikken.

– jeg er spændt på, hvad svaret bliver. Jeg græmmes over, at vi har en viceborgmester, der er så fremmedfjensk som tilfældet er, sagde Jens Otto Madsen.

Socialdemokraternes gruppeformand Ulla Vestergaard håbede i sit stille sind, at diskussionen ville dø.

– men det er da fantastisk, at Ib Poulsen kan få en så stor diskussion i gang bare på baggrund af en ompostering af nogle penge, der kommer til kommunen. Og argumentet med, at etniske danskere kommer bag i køen… jamen altså…, lød det opgivende fra Ulla Vestergaard.

Kr. Yde fra de Konservative håbede, at der var tale om en misforståelse fra Ib Poulsen og påpegede, at der er tale om penge ude fra til dækning af omkostninger, kommunen allerede har og ikke som kommer.

Venstres Gruppeformand Niels Jørgen Pedersen var rasende.

– det kan jo undre, at DF står og siger sådan noget her. Det er da utroligt, at du ikke forstår det her Ib, lød det fra Niels Jørgen Pedersen.

Og flere medlemmer fortsatte med at revse viceborgmesteren, der fik en halvkvalt hjælp fra partifællen Peter Sørensen, der “hold lidt med Ib, ompostering eller ej”.

Ib Poulsen forholdt sig tavs.

24 stemte ja til omposteringen, mens Dansk Folkepartis Ib Poulsen og Peter Sørensen stemte imod, Kaj Kirk afstod at stemme og Anja Sørensen stemte sammen med resten for.

Forfatter

Related posts

Top