Ib Poulsen antyder korruption hos Statsministeren

Hvis landets statsminister Lars Løkke Rasmussen bliver afsløret i at have ladet sig købe politisk af de såkaldte kvotekonger, vil det ikke overraske fiskeriordfører i Dansk Folkeparti, Ib Poulsen fra Thisted.

Faktisk har DF’eren det selv på “fornemmelsen”. Det er hans egen formulering, og han kommer den ikke nærmere.

– Jeg kan kun gisne om, hvad jeg fornemmer og føler. Og jeg har haft det på fornemmelsen siden foråret, siger Ib Poulsen til TV2.

Han mener, at en gruppe storfiskere, via donationer til Løkkefonden, KAN have købt sig til indflydelse på regeringens fiskeripolitik.

Den melding kommer efter, at FødevareWatch har afsløret, at LLR i 2016 mødtes med en gruppe fiskere for at drøfte en presserende dagsorden i fiskeriet.

Statsministeren skal i samråd i sagen i morgen.

/Ritzau/

Forfatter

Related posts

Top