Af Mette Kjærulff (V), Thisted kommune, Medlem af Erhverv-, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget og Medlem af Grøn Trepart Limfjorden.

I dag markerer vi ét år med Grøn Trepart – en ambitiøs aftale, der med ét slag gav kommunerne et stort ansvar: at sikre mere natur, mindre kvælstofudledning til fjorden og en reduktion i CO₂-udledningen. Det er en opgave, jeg følger tæt som lokal repræsentant i Grøn Trepart Limfjorden.

Mange af os drømmer om en ren Limfjord, blomstrende enge og mere skov, hvor der før var drænede marker med lavt udbytte og høj udledning. Men vi ved også, at det kræver samarbejde og respekt for dem, der har passet jorden i generationer og sikret en stærk fødevareproduktion. Det skal vi både bevare og udvikle.

Derfor er det opløftende at se, hvordan over 400 landmænd i Thy allerede deltager aktivt i arbejdet med at finde nye veje og bidrager til kortlægningen af fremtidens arealanvendelse. Grøn Trepart handler netop om at finde fælles løsninger, hvor vi både skaber mere natur og fastholder en bæredygtig fødevareproduktion. Måske vil fremtidens marker i højere grad være dækket af græs end hvede eller majs, men stadig med faglighed i centrum.

Og netop græs har stort potentiale. Gennem grøn bioraffinering kan vi udvinde græsprotein. Det er nemlig et klimavenligt alternativ til importeret soja. Det kan bruges som foder og på sigt måske også som fødevare. Græs binder CO₂, beskytter jorden og kan dyrkes på lavbundsjorde, hvor det både gavner klimaet og naturen. Hvis græs anerkendes som klimaafgrøde, kan det blive en vigtig brik i fremtidens landbrug.

Thisted Kommune, Fjordland og Danmarks Naturfredningsforening Thy viser vejen med en lokal omlægningsplan, der tager hensyn til både naturen og dem, der lever af jorden. Det er den balance, vi skal finde – og i Thisted Kommune er vi godt på vej med flere lodsejere som har budt ind i processen. 

Vi er ikke i mål. Men vi er i gang. Og vi gør det sammen. Særlig tak til jer lodsejere. 

Udover at arbejde videre med udtagning af lavbundsjorde, minivådområder og større sammenhængende naturprojekter, er næste skridt at få bedre overblik over overløb og deres betydning. Samtidig skal vi undersøge, hvordan græs kan blive godkendt som klimaafgrøde. For vi skal videre sammen i dialog med hinanden.

Derfor vil jeg med dette læserbrev også gerne opfordre til dialog og kommer også gerne på besøg.