“I fornuftens land” i Morsø Teater

Niels Hausgaard kommer ikke, men det gør hans tekster og musik i høj grad, når Teatret Møllen i samarbejde med Vendsyssel Teater kommer til Mors fredag den 9. marts kl. 19.30 i Morsø Teater, Limfjordsvej 95, Nykøbing Mors.

I teaterkoncerten “I fornuftens land” lukkes der op for Niels Hausgaards historier, tekster og musikalske univers. Her tegnes et selvportræt af danskerne og vores land, der med en strøgen teske humor italesætter danskernes glæder og bekymringer. Publikum kommer igennem hele følelsesregistret og forlader salen underholdt, opmuntret, nynnende og måske lidt klogere på sig selv og naboen.

Varighed: 90 min. + pause Aldersgruppe: fra 12 år

Jørgen Bruun Christensen, formand for Morsø Teaterkreds, oplyser, at det endnu er muligt at bestille billetter på forhånd eller ved indgangen en halv time før forestillingen.

Foto: PR-foto

Forfatter

Related posts

Top