I dag lørdag den 19. april 2025 er det fårets dag, og det betyder, at børne og barnlige sjæle har mulighed for at besøge udvalget fåreavlere landet over.
En af dem, der slår dørene op for besøg, er fåreavler Gitte Kroll, der driver Thy Lam på Oddesundvej 105 ved Skjoldborg i Thy. Her er interesserede velkomne på besøg kl. 14.00-17.00.
Thy Lam er et økologisk fårebrug med 100 moderfår og 5 væddere, samt den brune border collie Foxy og den sorte staldkat Lilly. Fårets Dag falder i år lige i midten af læmningstiden. Vi har en ‘madbutik’ med alt fra lam, røgvarer og diverse udskæringer og en ‘uldbutik’ med et hav af smukke skind i alle afskygninger, uldgarner i mange tykkelser og nuancer, lammesæber, fair trade filtede figurer mm.
Virkeligt et besøg værd !
Foto : Veronica White, Unsplash