I år skal du fordoble afstanden til nytårsraketten

De sidste timer af 2024 og de første af 2025 bliver fyldt med blæst. I den anledning opfordrer sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, folk til at være ekstra fornuftige, inden de antænder lunten på nytårskrudtet.

– Med den vejrudsigt vi har for nytårsaften, skal vi hjælpes ad med at holde på hat, sikkerhedsbriller og den sunde fornuft. Kraftig vind og fyrværkeri er potentielt en rigtig dårlig kombination, siger han til DR NYHEDER.

Sikkerhedsstyrelsen har udstedt regler for, hvilken afstand man skal holde til stråtækte bygninger eller andre letantændelige ting. Den lyder normalt på 200 meter, men er i år fordoblet til 400 på grund af det blæsevejr, vi har i vente.

Den normale afstand til bygningsåbninger, døre og vinduer, lyder på ti meter, men også den distance er fordoblet, når vejret bliver, som det bliver.

Følger man ikke afstanden, risikerer man en bøde.

Foto: Mike Enerio/unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Regionalt, Sport, Topnyheder

TV 2 står fast : sender Skotland-Danmark på mindre kanaler

Danskerne kan se VM-kvalifikationskampen mellem Skotland og Danmark tirsdag kl. 20.45 på TV 2 Charlie, TV 2 Sport og TV 2 Play.
1 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Så er valget skudt i gang – HUSK at stemme !!

Så er stemmelokalerne åbne, og kandidaterne starter på en dag, hvor der bides negle i både Thy og på Mors efter en hård valgkamp. Der kan stemmes frem til kl. 20.00 i aften.
1 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Gymnasium gennemfører exitpoll på valgdagen

Når vælgerne på Mors går til stemmeurnerne den 18. november, vil de møde engagerede elever fra Morsø Gymnasium ved alle fem valgsteder.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.