Hvordan får du, som håndværker, opgaver for Morsø Kommune?

Der er sikkert mange, som ikke er klar over, hvordan kommunen får løst mange af sine håndværksmæssige opgaver. Kommunen råder jo ikke selv over en murer eller en entreprenør, som man bare kan sende ud og gå i gang med at løse opgaven. 

Det kan man blive klogere på ved det årlige Byg Dialogmøde, der afvikles torsdag 20. februar kl. 17-19.00 hos Morsø Kommune på Jernbanevej 7 i Nykøbing.

Mødet er for bygge- & anlægsbranchen og andre private virksomheder som ønsker at samarbejde med Morsø Kommune, og som vil have en interesse i at høre om omkring de kommunale udbud i 2025 omkring anlæg og vedligeholdelse. 

Der er fokus på de kommunale opgaver for 2025, og deltagerne får også en opdatering på hvad der ellers er planlagt for den kommende tid.

Borgmester Hans Ejner Bertelsen byder velkommen, og herefter fortæller Ann-Sophie Øberg – Chef for Center for Plan, Byg, Kultur, Fritid og Turisme om, hvad kommunen har i pipelinen af opgaver. 

Niels Pedersen – Chef for Center for Teknisk Drift og Kommunale Ejendomme kommer ind på bygge- og anlægsprojekter, herunder vedligeholdelsesopgaver og anlægsprojekter, og så giver han en status omkring asbest i kommunen. 

En anden vigtig aktør omkring anlægsopgaver er Morsø Forsyning. Her vil Direktør Morten Linnemann Madsen fortælle om vedligeholdelsesopgaver og anlægsprojekter.

Som noget nyt har man i år inviteret de almene boligselskaber, som vil fortælle om deres forventede opgaver for 2025.

Indlæg om nye forretningsmuligheder og strategisk kompetenceløft

Bjarne Brodersen fra Erhvervshus Nordjylland vil med udgangspunkt i et par konkrete cases fortælle om nye forretningsmuligheder indenfor programmet Co2 Vision.

Han vil også kort gennemgå de nye muligheder, der findes for at løfte virksomhederne indenfor de grønne kompetencer, hvis virksomhederne har behov for efteruddannelse og/eller opkvalificering inden for grøn omstilling.

Programmet SMV:Grønne Kompetencer tilbyder kompetenceudviklingsforløb, som er målrettet ledelsen, medarbejderne og bestyrelsen, og vil være tilpasset virksomhedernes konkrete behov.

Netværk 

Det er efterhånden en tradition, at mødet rundes af med en middag. Det sker selvfølgelig igen i år. Middagen giver god mulighed for at netværke og få en snak med kollegerne i branchen.

Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at melde sig til på: Byg dialogmøde – Kommunale udbud 2025 – Morsø Erhvervsråd.

Kilde og fotos : Morsø Erhvervsråd

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Regionalt, Sport, Topnyheder

TV 2 står fast : sender Skotland-Danmark på mindre kanaler

Danskerne kan se VM-kvalifikationskampen mellem Skotland og Danmark tirsdag kl. 20.45 på TV 2 Charlie, TV 2 Sport og TV 2 Play.
1 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Så er valget skudt i gang – HUSK at stemme !!

Så er stemmelokalerne åbne, og kandidaterne starter på en dag, hvor der bides negle i både Thy og på Mors efter en hård valgkamp. Der kan stemmes frem til kl. 20.00 i aften.
1 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Gymnasium gennemfører exitpoll på valgdagen

Når vælgerne på Mors går til stemmeurnerne den 18. november, vil de møde engagerede elever fra Morsø Gymnasium ved alle fem valgsteder.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.